Masterclass med Lise Birk Pedersen og Peter Albrechtsen



Lyd og musik som kreativ medfortæller i dokumentarfilm

Instruktør Lise Birk Pedersen og lyddesigner Peter Albrechtsen har samarbejdet fast i over 10 år, og deres fælles film, Putins kys og Al magt til folket, har rejst verden rundt på festivaler og vundet en lang række priser. Nu kommer de til Aarhus Filmværksted, hvor de afholder workshop om, hvordan musik og lyd kan bruges som kreativ medfortæller i dokumentarfilm.

Musik og lyd bliver ofte lidt glemt i den dokumentariske proces, men selv om lyden er den mest usynlige del af filmen, kan den på helt særlig måde understøtte, udvide og forme filmens univers.
Lise og Peter vil dykke dybt ned i deres kreative processer og fortælle, hvordan man kan arbejde med lyd og musik som kreativ inspiration i processen. De vil vise en række klip og eksempler, både fra gamle film og deres igangværende projekt, så de to dage bliver et dybdeborende indblik i et helt særligt samarbejde.

Programmet for dagene:

Mandag d. 21. november
Kl. 14-17.30: Masterclass på Aarhus Filmværksted
Kl. 19.00-21.30: Visning af Putins Kys i Øst For Paradis med efterfølgende Q&A

Tirsdag d. 22. november
Kl. 9-12: Masterclass på Aarhus Filmværksted
Kl. 12-12.30: Frokostpause (mad kan købes i Filmbyens kantine)
Kl. 12.30-15: Masterclass på Aarhus Filmværksted

Det koster 100kr at deltage i masterclassen, hvilket inkluderer billet til visningen af Putins Kys i Øst for Paradis
Tilmeld dig her.


Aarhus Filmværksted har med støtte fra Aarhus Kommune og Sallingfondene øget vores fokus på dokumentargenren.
Hold godt øje med vores hjemmeside, da vi løbende annoncerer spændende doku-workshops.

Go back