Nyhedsarkivdetaljer

Grænser i en Coronatid Vinderfilm

Vi har fundet vinderen af vores Open Call Grænser i en Coronatid!

Det er med stor glæde, at vi kan annoncere vinderfilmen af vores Corona-konkurrence og præmie på kr. 5.000!
 
Juryen har valgt filmen "Solo", som er instrueret af Lasse Skjødt, skrevet og produceret af Frederik Gade og klippet af Magnus Dahl Jensen.
 
I udvælgelsen af vinderfilmen, lagde juryen vægt på at “Solo” gav et meget autentisk og humoristisk indblik i rigtig mange unges liv på de sociale medier, både i al almindelighed, men især under Coronatiden. Filmen formår samtidig at tydeliggøre den ensomhed, som rigtig mange har oplevet, og vi mærker tydeligt hovedpersonens desperation og iver efter nærhed.
 
Se filmen her.
Juryen har desuden valgt to af de bedste film ud af alle de film der har konkurreret om at vinde.
 
Kim Svendsens "Grænser for Ingenting"
 
I udvælgelsen af filmen, lagde juryen vægt på filmens fortolkning af temaet, som berører følelsen af tomhed og fraværet af indhold i en isolationstid, akkompagneret af både visuelle og auditive drømmebilleder.
 
Se filmen her.

 

Fie Paulsens "Når vi er alene"

 
I udvælgelsen af filmen, lagde juryen vægt på filmens fine øje for de mærkværdige ting vi allesammen foretager os, når ingen ser.
 
Se filmen her.

Go back